Mød Jørgen, 4. generation i en familie af bådebyggere.

Jørgen er bådebygger ved Nordbjærg’s bådeværft i Skovshoved havn, og er en sand mester i bådbygning. Siden hans barndom har Jørgen tilbragt utallige timer på sit fars værksted, hvor han er blevet inspireret af hans fars kreationer. Nu viderefører han familietraditionen som 4. generation, med en historie fyldt med kærlighed og passion for håndværket.

Sidste vinter besluttede Jørgen sig for at bygge en splinterny og helt unik båd i smukt afrikansk mahognitræ. Båden er Jørgens 15. nybyg og blandt hans favoritter. Dette spændende projekt har givet ham mulighed for at fordybe sig i sit håndværk, hvor hver eneste lille detalje er skabt med omhu og præcision. Båden er limet sammen helt uden brug af skruer, som giver en smuk finish til båden.

tec7_jorgen_skovshoved-havn_dk (1080p).00_00_42_22.Still003

Med næsten 40 år som bådebygger er Jørgen en af de mest erfarne i branchen. Trods sine mange år i branchen er Jørgens store passion for at skabe og udvikle nye både ikke blevet mindre – tværtimod. Jørgen værner meget om håndværket med at bruge sine hænder, se mulighederne i træet og skabe noget enestående.

"At være bådebygger er helt specielt. Man skal bruge sine hænder og sit kloge hoved til at skabe noget helt fantastisk. Det sætter jeg utrolig stor pris på." – Jørgen

Har du et spørgsmål?

Så er du altid velkommen til at ringe eller sende os en e-mail.

Kontakt